Browsere, internettet og fremtiden

Browsere

De fleste kender og bruger browsere som Internet Explorer, Safari, Chrome, Firefox og Opera. Udover at browserne i forhold til layout og brugervenlighed selvfølgelig har deres eget særpræg. er der for den almindelige bruger ikke den store forskel - måden hvorpå browserne præsenterer internettets hjemmesider, er (og bør være) stort set ens uanset hvilken browser man bruger.

Dette skyldes, at både hjemmesider og browsere så vidt muligt følger de samme overordnede retningslinier for "god opførsel" - retniongslinier som i vid udstrækning håndhæves gennem sproget HTML med organisationen W3C (World Wide Web) som administrator. Du kan læse mere om udviklingen indenfor den nyeste version af HTML i artiklen "Introduktion til HTML5".

Maskinen bag browseren

Så selvom browsere i dag præsenterer hjemmesiderne næsten ens, er der alligevel forskel på, hvordan den enkelte browser er skruet sammen. Og det er ud fra den grundlæggende konstruktion – selve ”maskinen” i browseren (en browserengine) – at de forskeligge browsere kan kategoriseres.

I modsætning til antallet af uddøde og nulevende browsere er der nemlig kun ganske få forskellige klassiske browserengines. Til gengæld er der mange videreudviklinger eller endda blandinger af de klassiske browserengines.

Ejerskab

Mens Trident er udviklet og ejet af Microsoft og Presto er ejet og udviklet af Opera, er både Webkit og Gecko ”open source” - altså projekter der er åbne for enhver til at benytte eller bidrage til i form af udvikling.


2013

År 2013 blev på flere områder et år, som kan vise sig at få betydning for internettes udvikling. Flere af de store og magtfulde internetgiganter annoncerede betydningsfulde ændringer, og nye samarbejder blev indgået. Samtidig blev det året, hvor et skift på pladsen som den mest populære browser i verden markerede, at internettet er på vej til at forlade de stationære computere til fordel for mobile enheder.

Internet Explorer

2013 blev året hvor Internet Explorer blev vippet af pinden som den mest benyttede browser på globalt plan. Selvom det globale antal af desktopbrugere på internettet stadig er højere end brugere af mobile enheder, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at den gamle pc-browser nu må overlade podiet til den yngre rival Chrome.

Mange internetbrugere med stationær pc har uden tvivl skiftet browser i erkendelse af, at Internet Explorer siden midten af 00'erne har haft store problemer med at følge med internettets udvikling, men det er alligevel svært ikke at se skiftet som en markør for udviklingen mod mobil internetbrowsing.

Microsoft og Nokia

Efter at Microsoft - som står bag Internet Explorer - i 2011 indgik et samarbejde med Nokia om brugen af styresystemet Windows i Nokia telefoner, kom det måske ikke som den allerstørste overraskelse, at Microsoft sidst på året annoncerede et opkøb af Nokia's afdeling for mobile enheder.

Med Nokia's produkter vil Microsoft få et fodfæste på de nye og kommende markeder i Afika og Asien, hvor Apple og til dels Samsung på grund af prisen ikke har mange markedsandele. Dermed rykker Microsoft for alvor ind på det mobile marked med en mulighed for at vinde markedsandele i en tid, hvor Microsofts tidligere flagskib den stationære computer i stigende grad må vige pladsen for de mobile enheder.

Samsung og Mozilla ?

En anden spændende nyhed i 2013 var annonceringen af, at Firefox indgår et samarbejde med Samsung om udviklingen af en browser til mobile enheder. Den ambitiøse plan er at opbygge en helt ny browserengine ved navn Servo baseret på et ligeså nyudviklet programmeringssprog ved navn Rust.

Planen er, at begge dele kan bidrage til de nye generationer af primært mobile enheder med internetkapacitet, og det er nærliggende at se Mozilla Firefox' og Samsung's kompagniskab som et modtræk til Apple's massive salg af computere, Ipads og Iphones, og Google dominans på internettet i form af Chrome og styeresystemet Android og populære servicetilbud som Google Search og Gmail.

Et langsigtet træk som – hvis udviklingen af Rust og Servo bliver vellykket - måske kan konsolidere begge firmaers position i en tid, hvor markedsandelene fordeles på stadigt færre hænder. Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig til i løbet af de kommende år.

UC Browser

Med søgemaskinegiganten Alibaba's opkøb af den kinesiske mobilbrowser UC Browser i 2014, kan Microsoft imidlertid få det svært på det asiatiske marked. I takt med at internetdækingen i asien bliver bedre og bedre, har mobilbrowseren UC Browser fået et solidt forspring ikke kun i Kina, men også i Indien, og med Alibaba's kapital og et regionalt brand i ryggen kan UC Browser med tiden blive en seriøs kandidat - ikke kun i forhold til det asiatiske marked, men også globalt.

Chrome er den største

Tallene taler for sig selv - Chrome er den mest benyttede browser og bliver stadigt mere populær. Uanset hvordan man vender og drejer tallene i de uafhængige statistikker over browsernes popularitet, står det fast, at Chrome konstant får flere og flere brugere både i Danmark og globalt. Se oversigten på wikipedia et stykke nede af siden, som opsummerer indholdet af uafhængige globale statistikker.

Alligevel har Google – som både står bag browseren Chrome og styresystemet Android – i 2013 annonceret projektet Blink. Planen er, at barbere store dele af Chrome's browserengine Webkit, og derved få en hurtigere og mere strømlinet engine, der er bedre tilpasset mobile enheder. Projektet Blink vil ligesom Webkit være 'open source'.

Opera og Blink

Samtidig annoncerede selskabet bag den norske browser Opera tidligere i 2013, at man forventer at droppe Presto som browserengine, og i stedet tilslutte sig projektet Blink som fremtidig browserengine.


Internettet og fremtiden

Som interbrugere benytter vi browseren som en adgang til internettet. Browseren registrerer hvilke hjemmesider vi besøger, hvor længe vi er der og hvilke af hjemmesidens links vi klikker på. Alle informationer om hvordan vi bruger internettet, kan browseren gemme på servere. Hvor i verden serverne er placeret og hvilke informationer der gemmes, er skjult for offentligheden.

Med Nokia ude og Google i en styrket poition er tendensen er tydelig - der bliver stadigt færre og mere magtfulde aktører ikke blot i forhold til browsere, men indenfor den digitale udvikling generelt.

Spørgsmålet er så hvilken betydning udviklingen vil få for den almindelige internetbruger? Vil kampen om monopolet betyde et stadigt mere reguleret og ensrettet internet? Og overvåget internet?

Det overvågede internet

Med Wikileaks afsløringer gennem de seneste år er det tydeligt hvordan internettet allerede nu bruges som et værktøj, når verdens borgere monitoreres af mistænksomme stater. Samtidigt er det også slået fast, at der i det mindste har været forsøg på at få adgang til de enorme mængder data, der ligger placeret på de store browseres servere - data der via vores internetadfærd ret præcist kan give et billede af, hvem vi er som mennesker.

Grunden til at i det mindste nogle stater forsøger at få adgang browsernes servere, er at vores adfærd på internettet og til dels menneskelige relationer via de sociale medier stadig er et område staten ikke per automatik har adgang til - disse informationer er principielt juridisk beskyttede af internetgiganternes politikker om beskyttelse af privatlivets fred.

Digitale borgere

Til gengæld ved staterne i de vestlige lande stort set alt andet om borgerne. I takt med at staterne i stigende grad digitaliserer administrationen af borgerne, afgiver vi flere og detaljerede informationer om os selv - alene i Danmark er vi inden for få år blevet introduceret for digitale løsninger som NemId, e-Boks, Rejsekortet og mange hundrede digitale selvbetjeningsløsninger på www.borger.dk, hvorfra samtlige henvendelser og formularer vi har udfyldt i princippet kan hentes frem ved et klik på en tast.

Dette er fordi stort set alle oplysninger om os nu opbevares digitalt. Staten har mulighed for let og hurtigt at samle alle personrelevante oplysninger samme sted, og - hvis situationen kræver det - at analysere os ud fra vores økonomiske forhold, bopæl, uddannelse, familiemæssige forhold, sygdom, strafferegister og fysiske bevæghelsesmønstre via Rejsekortet og mobiltelefonen.

Man kan synes om dette hvad man vil - jeg er overbevist om, at opsamling og analyse af personlige data allerede er praksis i Danmark, og fortalerne vil mene, at så længe du ikke har noget i klemme, er der ingen grund til bekymring.

Manglende sikkerhed

Den digitale administration begynder imidlertid at blive problematisk, når man ser på sikkerheden omkring statens digitale løsninger - en lang række sager har vist, at både funktionalitet og sikkerhed er af en meget ringe kvalitet, hvilket åbner op for at ikke kun staten, men også kriminelle organisationer og andre nysgerrige stater kan få adgang til vore data.

Selv den mest ivrige fortaler for digital lagring af borgernes data vil nok mene, at dette ikke bør kunne ske - men faktum er desværre, at alle sikkerhedssystemer kan omgås, hvis man har tilstrækkeligt mange ressourcer at sætte ind på opgaven.

Det alternative internet

Der er både ekspertviden og adgang til ressourcer i den voksende underverden af mere eller mindre lukkede netværk befolket af politisk moralske aktivister, seksuelle afvigere, økonomisk kriminelle, religiøse militante og almindelige internetbrugere klædt ud som cyberpirater - ressourcer som både kan komme fra private eller nationale fonde.

I disse netværk vil der altid findes grupper eller enkeltpersoner som på grundlag af egne holdninger og motiver eller mod økonomisk betaling har en interesse i at skaffe sig adgang til staternes digitale systemer. Nogle netværk er endda så organiserede, at de opererer med egne virtuelle økonomier, hvor den mest kendte nok er Bitcoin.

Sideløbende ses en modreaktion til det kontrollerede internet i kraft af en voksende interesse for forsøg på at revolutionere selve internettets konstruktion med henblik på at give anonymiteten tilbage til brugerne. Her en spændende artikel, som beskriver Mesh-networks.

På flere fronter er internettet allerede ved at forgrene sig, og spørgsmålet er, om ikke internettet vil differentieres yderligere i takt med at samfundene digitaliserers og internettet orkestreres på stadigt færre hænder?

Internettet i forskellige udgaver

Det er ikke sandsynligt at antage, at staternes ønske om at selskaberne bag browserne deler visse "private" oplysninger vil blive mindre - spørgsmålet er snarere, om ikke chancen for at staterne får del i de personfølsomme data bliver større i takt med at data placeres i færre selskaber? Monopolerne kan vise sig at blive at blive den sidste manglende brik i staternes totale overvågning.

Samtidig vil underskoven af alternative netværk stige proportionalt med et mere og mere kontrolleret og overvåget internet - hvilket ikke er ønskværdigt, da en udvikling i alternative netværk formodentlig vil blive sværere at bekæmpe, når de genererer produkter og aktiviteter som er kriminelle.

Den kritiske brille

Så måske er det på tide at finde den kritiske brille frem, når vi ser på den digitale udvikling - både som administration i staten og som almindelige internetbrugere. Måske burde vi være lidt mere opmærksomme i forhold til den digitale udvikling, som på mange områder går i retning af globale monopoler til it-giganter som Google og Facebook.

Vi bør spørge os selv, om vi i højere grad bør benytte os af services fra andre udbydere end de store og velkendte - måske kan vi skifte Gmail-kontoen ud med et alternativ fra en mindre udbyder som Zoho eller Fastmail. Alternativet er, at alle vore elektroniske fodspor ellers vil ligge samlet samme sted.

Se en interessant liste på wikispaces.com over services som udbydes af mindre etablerede virksomheder - læg især mærke til email-udbyderen Lavabit, og forklaringen på, hvorfor den amerikanske stat valgte at lukke virksomheden.

Det menneskelige perspektiv

Vi oplever en voksende usikkerhed i forhold til omfanget af den digitaliserede stat. Skal også funktioner som lægebesøg - hvor menneskelig kontakt tradionelt har været afgørende for både patient og læge - digitaliseres? Og vil vi i forlængelse af dette opleve flere fejldiagnoser og mere bekymring hos den syge?

Måske vi ikke altid bør henrykkes ved udsigten til en digital løsning blot fordi den er digital og per definition billigst. Staten bør i højere grad forlade den økonomiske kassetænkning, og rette blikket mod både de menneskelige perspektiver og de enkle løsninger, som ikke nødvendigvis er digitale

Måske var klippekortet en både billigere og mindre kompliceret løsning end Rejsekortet, og ovenikøbet en løsning som falder folk mere naturligt at bruge end den en-øjede kyklop med "bling"-lyden, som i skrigende farver poserer som en vagthund for det digitale fremskridt ved alle offentlige transportmidler.